LoveWorks

Susan & Weyman Howard er grundlæggerne af LoveWorks Ministry.

Ægteparret (og deres 4 børn) fik et tydeligt kald til at flytte til Danmark for at udbrede budskabet om Guds forvandlende kærlighed. De boede i Århus fra 2002-2010, med det formål at undervise, udruste og disciple mennesker i at udleve det største bud: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl at af hele dit sind og af hele din styrke. Dernæst kommer: Du skal elske din næste som dig selv. Intet andet bud er større end disse.” Markus 12 30-31

Mens de boede i Danmark, udviklede de et 13 ugers kursus, som mange af os i Kova har deltaget i. Udover at undervise og udruste menigheder og kirker, har de altid haft et stort hjerte for at lede mennesker til Jesus, så de finder helbredelse, liv, mening og identitet.

 

LoveWorks er er efterhånden blevet undervist i mange lande, og undervisningen ligger nu tilgængeligt på www.isom.org som et studieforløb. Dette er dog betalingskrævende.

Det er også muligt at lytte til undervisningen ”LoveWorks express free training” på www.loveworksministry.org 

Man kan også følge LoveWorks på facebook, LoveWorks: Weyman and Susan Howard hvor Weyman Howard jævnligt lægger en lille video ud med undervisning/tanker.

 

I dag bor Susan & Weyman Howard i San Diego, USA, og brænder stadig for LoveWorks, og de underviser både i USA og andre steder i verden.

De har gennem en årrække været engagerede i et børnehjem i Indien, som de støtter økonomisk og med forbøn. De besøger jævnligt børnehjemmet og underviser både børn og voksne. 

Desuden har de startet en LoveWorks discipelskabsskole i Myanmar, hvor undervisningen er målrettet omkring Guds forvandlende kærlighed – at modtage kærligheden og at give den videre. 

Weyman er jævnligt i Myanmar for at undervise, og for at ”vandre med” både elever og undervisere på skolen. 

 

 

Susan og Weyman Howard LoveWorks Discipelskole Myanmar Børnehjem i Indien støttet af LoveWorks

© 2023 by Kant & Rider. Proudly created with Wix.com