top of page

Bøn i kirken

Et fællesskab i bøn

Bøn er et bærende element i vores liv som kirke. Det er her, vi kommer med vores tak og vores længsel, med glæde og smerte – og møder en Gud, der lytter. Vi tror, at bøn ikke bare er ord, men en virkelighedsforandrende kontakt med Gud, hvor vi både bliver forvandlet og får lov at være med i det, Gud allerede er i gang med.

 

I Kolding Valgmenighed har vi flere faste rytmer, hvor vi samles i bøn. Du er velkommen – uanset om du har bedt hele dit liv, eller om du bare er nysgerrig og vil opleve fællesskabet i bøn:

 

  • Tidebøn

    Hver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12.00, samt tirsdag kl. 9.00, samles vi i kirkens lokaler til tidebøn. Det er en kort liturgisk bøn inspireret af kirkens gamle rytmer, hvor vi læser Guds ord, beder salmer og stiller os åbne for Guds nærvær midt på dagen. En stille, enkel stund, hvor vi får lov at finde ro og retning.

  • Bedemøde

    Hver mandag i ulige uger kl. 19.00–20.00 inviterer vi til åbent bedemøde i kirken. Her er der tid til fri bøn, stilhed og forbøn for hinanden, for kirken, for byen og for verden. Du kan komme for at lytte, for at bede sammen med andre – eller for selv at blive bedt for. 

bottom of page